The International: Hovedbegivenheden

Verdens seksten bedste Dota-hold har brugt den sidste uge på at kæmpe sig igennem en intens gruppefase, og nu er der kun otte hold tilbage. Om få timer indleder Team Vision, Team Liquid, Nigma Galaxy, Team Falcons, BoomBoys, Team Spirit, Iron Wing og Team Yandex slutspurten for at gøre krav på Aegis of Champions, når de alle skal kæmpe om at være det sidste overlevende hold ved The International 2026.
Dobbeltelimineringskampene, som kommer til at krone vinderne, starter i SPD Bank Oriental Sports Center i Shanghai torsdag d. 20. august og kulminerer i en bedst af fem-finale søndag d. 23. august. Vi siger tillykke til alle, som er nået helt hertil, og vi afventer spændt den endelige prøve.
Besøgende ved The International
Hvis du rejser til arenaen i Shanghai for at se The International live, venter der dig en masse aktiviteter. Tjek nogle af de vigtigste detaljer nedenfor.
Program
Pre-showet til The International begynder hver dag kl. 9.30 lokal tid. Det hele skydes officielt i gang med åbningsceremonien kl. 10 om torsdagen, og den første serie er planlagt til at starte kort tid efter. De efterfølgende dage begynder kampene kl. 10. Se hele kampprogrammet her.
Mød holdene
Hver dag under hovedbegivenheden har fans chance for at møde og hilse på hold og talenter i forhallen 2F i arenaen. Deltagende fans bliver udvalgt ved en tilfældig lodtrækning blandt kvalificerede billetindehavere, som har købt billet inden kl. 17 dagen før. Udvalgte fans får besked elektronisk – samt på TV-skærme i arenahallen. Mere information om pladser og deltagelseskrav kan fås på stedet.
Crimson Witness og tilknytning af emblem
Deltagere kan hente deres erindringsemblem og goodiebag, når de scanner en digital billet for at komme ind i arenaen første gang. Husk at tilknytte dit emblem til din Steam-konto, så du kan modtage Crimson Witness-skattedrops ved første blod i hver kamp under The International.
Information om arenaen
Her er nogle oplysninger om arenaen, som du bør vide, som vil hjælpe med at få det hele til at glide nemmere:
- Hvornår åbner dørene? Dørene til arenaen åbner hver dag kl. 8 lokal tid, to timer før den første kamp. Bemærk: Der er ingen adgang efter kl. 21 hver aften.
- Hvilken indgang skal jeg bruge?
. Personer med billet til siddepladser eller suites i 1F skal stille sig i kø ved sikkerhedskontrollen i venstre side (mod arenaen). Personer med billet til siddepladser i 3F skal stille sig i kø ved sikkerhedskontrollen i højre side (mod arenaen). Når du er kommet igennem drejekorset ved billetkontrollen, kan du hente din goodiebag. - Kan jeg sidde hvor som helst, eller er der nummererede pladser? Pladser til The International 2026 er nummererede. Sørg for at stille dig i kø i indgangsområdet udenfor arenaen, som hører til din sektion.
- Må man gå ud og ind igen? Alle billetindehavere kan komme ind og forlade arenaen op til TRE gange pr. kampdag. Stil dig i den rigtige kø for at komme ind igen.
Den hemmelige butik i arenaen
Den hemmelige butik er åben i SPD Bank Oriental Sports Center fra d. 20.-23. august. Den åbner hver dag kl. 9 og lukker efter den første pause i dagens sidste serie. Kunder er velkomne til at købe direkte fra kasseekspedienterne på stedet eller bruge Perfect World-appen til at afgive en bestilling til afhentning.
Aktiviteter på stedet
Udover Secretlab og SteelSeries' stande i forhallen er der udstillinger med spillerjakker og mesterskabsringe fra The International fra alle tidligere år. Og alle fans er inviteret til at sætte deres præg på begivenheden ved at signere en af graffitivæggene. Der vil også være muligheder for at tage billeder med cosplayere, som går rundt i arenaen lørdag og søndag, og husk at tjekke det håndbroderede Aegis of Champions, som er udstillet under hele begivenheden.
Cosplayfinalister
Gå ikke glip af det bedste fra årets Dota 2-cosplay, som kan ses i arenaen d. 23. august før finalen.
Se The International online
Selvom du ikke kan være med i arenaen, er der stadig masser af muligheder for at følge al den action, der er under The International. Twitch, YouTube, Steam – The International bliver streamet på flere platforme og på forskellige sprog.
- Kinesisk: Twitch, Steam, YouTube
- Engelsk: Twitch, Steam, YouTube
- Russisk: Twitch, Steam, YouTube
- Spansk: Twitch, Steam, YouTube, Facebook
Den hemmelige butik online
Fans, som er interesserede i at købe eksklusive varer fra i år, er velkomne til at købe på nettet. Vi har to butikker, alt efter hvilken del af verden du befinder dig i. Fans i Kina kan købe via https://wmsjdj.tmall.com/, og fans alle andre steder kan gå ind på https://pwrdesports.aliexpress.com/ og se udvalget.
