The International: Forudsigelser, fantasiliga og supporterbundter

Der er næsten gået et år, siden Team Falcons løftede Aegis of Champions som det sidste overlevende hold i Hamborg. Men det var sidste års historie, og nu er tiden kommet til at fokusere på Shanghai og de nye konkurrenter, der kæmper om at skrive *dette* års historie. Alle deres kampe har ført dem til det afgørende øjeblik. The International er kun to uger væk.
Efter en afgørende måneds intense kvalifikationskampe, hvor tidligere mestre dominerede, og nye talenter overraskede, har alle 16 hold gjort sig fortjent til en invitation til årets International.
Nu er det tid til, at du får en invitation.
Vi har netop udgivet en opdatering med årets TI-inspirerede aktiviteter og genstandsbundter. Usikker på, hvad det betyder? Læs videre for at få en praktisk oversigt over alle de forskellige måder, du kan deltage på, så du kan finde det indhold, der har størst interesse for dig.
- Jeg vil gerne støtte mine yndlingshold og -personligheder direkte.
Med supporterbundter til alle 16 hold og mere end 100 deltagende talenter har der aldrig været et bedre tidspunkt at støtte dine favoritter på. Udover begivenhedens fire primære sprog tilbyder vi i år også fællesskabsbundter til WXC Co. (filippinsk), NS_ART (brasiliansk portugisisk) og Maincast (ukrainsk). 50% af salget af supporterbundter (hold, talenter og fællesskabsbroadcasts) går direkte til holdet eller talentet, og 30% går til turneringens præmiepulje.
- Jeg vil gerne vise, at jeg støtter mit yndlingshold.
Køb af supporterbundter for hold med forskellige levels giver dig alle mulige ting: tilpassede sprays, et særligt emblem til helbredsbjælken, tilpassede holdemotikoner, tilpassede chathjulsreplikker og – som noget nyt i år som en del af guldniveauet – en global statue. Denne nye bygning erstatter din almindelige statue indtil udgangen af september og giver dig mulighed for at vise din støtte af et hold direkte på din base. Vil du vise endnu mere støtte? Du kan købe flere supporterlevels, som opgraderer statuens udseende, inklusive tilpassede effekter.
- Jeg har altid ret. Hjælp mig med at bevise det.
Forudsigelser er tilbage: Hvordan vil det gå i schweizerturneringen? Hvad med gruppespillet? Vidste du, at præcist nul personer har forudsagt schweizerturneringen 100% korrekt? Bliver du den første i år? Ikke, hvis du ikke lægger dine gæt ind, inden den første kamp starter (kl. 4 om morgenen dansk tid torsdag d. 13. august).
- Jeg er stor fan af mit yndlingshold, men jeg er også utilfreds med alle deres valg og ville ønske, det var mig, der bestemte.
Vi gør noget nyt i fantasiligaen i år. Vi har introduceret et nyt tilpasningselement: dig. Du er coach og kan nu give dig selv tilpassede modifikatorer, som påvirker hele dit hold. Vi har også opdateret præfikser, suffikser og reglerne for spillervalg. Du vælger dit perfekte hold i (for det meste) par: begge support-spillerne fra et hold, safelane- og offlane-spillere fra et hold og så din foretrukne midlane-spiller.
- Jeg er Dota-spiller, og jeg går allerede ud fra, at jeg er bedst til alt. Hvad vinder jeg?
Ligesom sidste år deles der priser ud til deltagende spillere baseret på deres præstation i forhold til alle andre. Tyrian Regalia-skatten gør et kongeligt comeback med fem omdannede udødelige genstande, som kun er tilgængelige for de spillere, der præsterer bedst. Som noget nyt i år har vi terrænpoletter, som giver vinderne mulighed for at vælge ét af seks tilbagevendende tilpassede terræner, bl.a. Reef's Edge og Immortal Gardens. Hold øje med mere information, bl.a. belønningsniveauer og masser af detaljer, i belønningssektionen i Dota 2-hovedmenuen.
- ** Alt det her lyder godt, men jeg har allerede lavet mine forudsigelser og mit fantasihold og støttet holdene og talenterne. Så hvad *nu*?**
Godt nyt: Vi har også netop udgivet en ny spilopdatering med en masse indholdsrettelser. Tjek siden Sommerrengøring 2026 for flere detaljer.
